• Efterårets sidste hjemmekamp var mod bundholdet Brønshøj, som indtil i dag kun havde samlet 4 point. En let kamp på papiret, men i de seneste opgør mod dagens modstander var det ikke bliver til point til Frem. Begge hold mødte med talstærk opbakning fra lægterne, da omkring 40 mand havde fundet vej til kunstbanerne bag VandkulturcentretBrønshøj startede bedst og havde bolden i hovedparten af tiden og spillede den godt rundt uden dog at tilspille sig de store chancer. Det skyldtes Frem solide defensiv med Bjarne som krumtap godt assisteret af backerne Palle F og Arne. Foran dem sled Roman og Benny, så Brønshøj havde meget lidt plads at agere på. I front var Kassinger alene, men alligevel blev det til enkelte kontraangreb, hvoraf det ene var tæt på at resultere i en scoring. 10 min før pausen måtte Frem skifte Peter ind som målmand, da Anthon blev skadet. Frem holdt dog stand og i halvlegens sidste minut gik Bjarne med i angrebet og smækkede bolden på trekantsammenføjningen, og således var Frem tættest på en halvlegsføring, men det blev ved 0 - 0Lassen kom ind fra anden halvlegs start, da Arne måtte gå ud med dårlig ryg. Den solide defensiv fortsatte, og Brønshøj var stadig boldbesiddelse det meste af tiden, men 10 minutter før slutfløjtet slog Frem til på en lynhurtig kontra. Udspark fra Peter til John. Videre til Roman, som hurtigt fandt Benny, der spillede på tværs til John, som usvigelig sikkert sendte Frem i front. Et flot gennemspillet angreb. Det fik Brønshøj endnu længere frem på banen og 5 minutter efter endte bolden hos Palle i højre side. Han skød på mål fra spids vinkel og Benny nåede lige med frem og satte bolden op i nedtaget til 2-0. I allersidste minut gik Bjarne med i angrebet, og efter bandespil med Roman, slap han helt fri og sendte sikkert bolden i mål. En 3-0 sejr til Frem, skabt på solid defensiv, stor arbejdsindsats og næsten 100% udnyttelse af chancerne, gjorde at Frem endte på 4. Pladsen med 16 point. Der resterer dog endnu en udsat kamp på mandag kl 11.00 mod KB på udebane, men den er uden betydning for Frems placering.
      Frems hold: Anthon, Palle F, Bjarne, Arne, Roman, Benny, Kassinger, Lassen og Peter.