På en solbeskinnet mandag formiddag tog KB imod Frem på kunstgræsset bag resterne af den gamle KB hal. Kampen havde ingen placeringsmæssig betydning for Frem, hvorimod KB skulle bruge mindst 1 point for at sikre sig rækkens førsteplads.
Hjemmeholdet startede også bedst og midt i halvlegen scorede de 2 gange med få minutters mellemrum. Frem kom lidt bedre med mod halvlegens slutning og havde et par pæne forsøg, som dog ikke resulterede i scoringer. I samme periode havde KB to skud på stængerne, så en 2-0 føring til hjemmeholdet, var ganske fortjent.

Anden halvleg formede sig som første, dog havde Frem en del mere spil og et par gode forsøg som KBs keeper tog sig af. KB var dog stadig farligst og med yderlige 2 mål vandt de fortjent 4-0 og dermed kredsmesterskabet. Frem slutter efteråret på 4. pladsen med 16 point.

Frems hold : Peter, Palle F, John B, Kassinger, Brian, Carlo, Lassen, Benny og Niels.

I udebaneafsnittet sås: Kell, Finn H, Steen B, Arne, Palle J og Torben.

Peter Sæhl