2021 +65 Frem – Køge BK

Efter godt et halv års ufrivillig turneringsstop var Frem 65+ klar til sæsonpremieren hjemme i Valby mod Køge BK.

Et nyt hold i rækken. En meget hård vind på tværs af banen gjorde det svært for begge hold.

Køge startede bedst, uden dog at være chanceskabende, og det blev kun til enkelte skud udefra. Et af dem lod Anthon passere, hvorpå den ramte indersiden af stolpen og trillede hen til en Køgespiller, som let trillede bolden i mål. Herefter tog Frem over og tilspillede sig flere store chancer, som uheldigvis for hjemmeholdet blev afværget af Køgeforsvaret, så halvlegen endte 1-0.

Anden halvleg fortsatte med Frem som det spilstyrende og chanceskabende hold, men skarpheden i afslutningerne manglede, og stik mod spillets fordeling fik Køge en friløber, og så stod det 2-0. Frem fortsatte og 10 minutter før tid spillede Brutale Niels fri  i feltet og han sparkede den sikkert i nettet. Nu var der mulighed for point. Frem pressede på med mange folk fremme, nok for mange, for det resulterede i endnu et kontraløb, og så stod det 3-1, og med endnu et mål i sidste minut cementerede Køge 4-1 sejren. Havde Frem forstået at udnytte sine chancer, havde kampen fået et helt andet resultat. Et ærgerligt nederlag.

Frem hold: Anthon, Benny, Bjarne, Roman, Niels, Brutale, Werge og Peter.

Næste kamp er på torsdag 29.4. Kl.11.00 ude mod Lyngby.
Hilsen Peter