En småregnende dag på Østerbro mødte vi B93, der ikke havde gjort meget væsen af sig i deres første 3 kampe. Bare 1 point var det blevet til efter lokalderbyet mod ØB

De startede som lyn og torden og de havde inden for de første 5 minutter to store målchanser som Mathisen klarede med bravour. Efter en enkelt fejlaflevering havnede bolden hos Peter og med en spurtende Brutale blev vi 2 mod 1 og scoring af Brutale, efter en fin aflevering fra Peter, bragte os på 1-0.

Midt i halvlegen blev der begået straffe mod Peter, og Kassinger der stadig var rystet over seneste brændte straffespark blev tilbudt oprejsning ved at skulle skyde. I høj taknemmelighed til kære holdkammerater lykkedes det at øge til 2-0. Peter sluttede halvlegen af med et flot mål til 3-0 der blev 1. halvlegs resultat. Fra Carlo og Claus var der kreative frispilninger.

I pausen var vi enige om at den blot skulle køres hjem – ja vi begyndte faktisk at drømme om at forlade banen uden scoring imod os.

Og det fortsatte godt, Kassinger blev sendt afsted med en spids og så stod den 4-0. Hvad der derefter skete lignede andre kampe, vi angreb som ville dyr og pludseligt stod det 4-2. Et klumpspil foran mål resulterede i en reducering og Mathisen serverede derefter en tværaflevering og efterlod sit mål åbent. Uheldigvis kom en “hvid” mand i mellem og sendte den i det tomme mål.

Der lød jubelbrød fra lægterne, brøl af glæde, der oversteg de brøl som Brutale havde udgyder få minutter før da han i sandt arbejdsraseri mente at vi ikke passede vor plan. Da Benny ikke var med mente Brutale at han også skulle brøle på hans vegne. Det hjalp ikke, måske tværtimod.

Nå nok om det. Mathisen sagde undskyld og lukkede efterfølgende af for alle gode forsøg. De “hvide” rystede på hovedet, ind ville bolden ikke.  “Sælen” rystede ikke og med 3 mål fra ham sluttede kampen 7-2 til os. Det sidste godt hjulpet af stærkt løb fra Brutale der tvang B93’s målmand til åbne flanken, så Peter kunne slutte med en fræk scoring.

Nok engang havde vi klaret den og øllerne smagte godt selv om de kom lidt sent.

Holdet bestod af: Jan M, Carlo, Brutale, Claus, Peter og Kassinger.

Næste kamp er på mandag, hjemme mod Brønshøj, en kamp som vi meget gerne vil vinde.

Med venlig hilsen
John