Jeg er helt opstemt ved at skulle skrive dette referat. Mandag den 10. maj hvor solen og varmen eksploderede over Valby Idrætspark skulle vi møde Brønshøj i en såkaldt “topkamp” i rækken.


Det startede noget forsigtigt, begge hold løb ikke den store risiko for at blive overspillet, selv om vi dog straks fra start var ved at bringe os foran da Brutale spillede Peter helt fri, men en målmandsfod kom i vejen. Stort suk.
Efter 15 minutter var stillingen stadig 0-0, men så kom der gang i løjerne da Peter som så mange gange før fik skabt uro i Brønshøj forsvaret, så pludselig var Kassinger fri ved højre stolpe og Peter var hvor han skulle være, 1-0 til os.
Senere øgede vi til 2-0 og 3-0 begge flotte mål fra Brutalis sat ind fra venstre side. En smule overmod hvor alle gik frem, var ved at koste et mål, men Mathiesen skød som en raket frem, nogle vil sige at han klippede Brønshøj manden midt over, men fløjten var tavs og vi kunne gå til halvleg med en komfortabel føring på 3-0.
Brønshøj kom ud til 2. halvleg uden deres bedste mand, en fiber havde han fået.Så gik det stærkt – Carlo som havde spillet en stor kamp sendte Kassinger afsted med en spids og tværafleveringen til Peter gav scoring selv om han var pakket godt ind, så fik han sidste fod på bolden og 4-0 til o
Mathisen som havde stået og blevet kold samlede et blidt skud op, men hans nye handsker, sagde han, kastede bolden den forkerte vej, lige gennem egne ben. Det gav glæde hos de mange fremmødte Brønshøj fans – nu har vi dem lød det.
Der tog de fejl, for et flot opspil mellem Benny og Peter, få minutter efter, endte med en perfekt assist til Peter og 5-1 til os.
Ikke bare solen ekspoderede denne dag i Valby. Carlo som spillede en stor kamp, havde være lige ved et par gange, men efter et flot gennemspil endte bolden ved Carlo’s venstre skøjte, så netmaskerne stadig vibrerer.
Roman som havde været sikkerheden selv, så pludselig en åbning og gik selv. Han lukkede og slukkede med slutresultat 7-1 til os. Ja, 7-1 det er sku’ rigtigt i en topkamp!
Udenfor banen var FREMs trofaste fotograf Preben Pathuel på pletten, men mange gange gik det så stærkt at han dårligt kunne nå at knipse – ja, ja ved godt at jeg praler, men jeg er jo også lidt opstemt. Og øllerne smagte.
Hele holdet spillede en god kamp, og holdet var:Jan Mathisen, Brutale, Benny, Claus, Carlo, Roman, Kassinger og Peter.
Næste kamp er ude, tirsdag efter pinse, mod AB/Tårnby.
Med venlig hilsenJohn