I dagens udekamp mod AB Tårnby, som havde tabt deres 2 første kampe, gik Frem fra start efter en sejr. Hjemmeholdet blev presset og tvunget til skud udefra, mens Frem forsøgte at kombinere sig igennem, når de havde bolden. Der skulle dog gå et kvarter inden den første scoring kom. På et hjørnespark nåede Arne W højest og headede bolden ind til en 1-0 føring til Frem. 5 minutter senere øgede Peter til 2-0, men et langskud i halvlegens sidste minut sejlede lige så stille i mål til halvlegsresultatet 2-1.

Anden halvleg  blev en lidt rodet forestilling, med hjemmeholdet meget på bolden uden at skabe større chancer. Frem forsøgte sig på hurtige omstillinger, som resulterede i et par gode afslutninger, men det var dog først midt i halvlegen der skete noget. Peter vandt bolden i en nærkamp og efter et par træk, satte han bolden ind ved fjerneste stolpe. 3-1. AB Tårnby svarede dog hurtigt igen og kun 2 minutter efter var stillingen 3-2, da bolden efter at have ramt begge stolper, røg ud til hjemmeholdets forward, som prikkede den i mål. Resten af kampen var en solid Fremmer fight, og uden de store problemer, kørte Frem sin anden sejr hjem og ligger nu øverst i tabellen med 6 point for 2 kampe. Nu er der julepause og næste kamp er hjemme mod Lyngby torsdag 10.1.2019 kl. 10.30.

Frem hold : Jan, Poul, Bjarne, Roman, Arne W, Brutale, Brian, Benny og Peter.

Hilsen Peter