I dag var Frem på besøg hos B93 på Østerbro til sæsonens sidste kamp for at jagte 3. sejr i træk, som kunne bringe holdet op på andenpladsen.


Sådan skulle det ikke gå, for allerede efter 20 sekunder var hjemmeholdet foran 1-0 til trods for, at Frem gav bolden op. Chokstarten overvandt Frem dog, og selv om det både blev 2-0 og 3-0, havde Frem flere fine afslutninger, men hjemmeholdets målmand præsterede den ene flotte redning efter den anden, så der stod 3-0 til B93 ved halvleg.

Kort ind i anden halvleg reducerede Bjarne til 3-1, og det gav en kort opblussen til Frem, men alle Frems forsøg prellede af på hjemmeholdets særdeles velspillende målmand, og da det så blev 4-1, var kampen tabt. Det blev til yderligere 2 scoringer, så Frem blev sendt hjem med tenniscifrene 6-1, og måtte efterfølgende nøjes med 4. pladsen i rækken.


Frems hold : Anthon,Poul,Bjarne,Roman,Brutale, Werge, Arne H og Brian.