I dagens hjemmekamp mod Lyngby skulle Frem forsøge at få sæsonens første point i hus.

Der var en del ændringer i forhold til sidste kamp. Arne N og Brian var igen i truppen suppleret med John Svensson, som er kommet til fra Hvidovre.

Dagens modstander kom med en frisk sejr i bagagen, så hjemmeholdet startede forsigtigt ud. Sikre pasninger og henholdende spil betød, at  Lyngby blev holdt fra de helt store chancer, og som halvlegen skred frem, blev Frem mere og mere nærgående. Det var dog Lyngby, som på et godt langskud, bragte sig i spidsen i slutningen af halvlegen. Frem svarede dog fint igen med flere gode scoringsforsøg, hvoraf Werges skud, som prellede af på begge stolper, klar var det farligste. En fin første halvleg trods nede 0-1.

Anden halvleg var kun 10 minutter gammel, da Frem fik udlignet. I et flot opspil med flere stationer endte bolden for fødderne af debutanten John, som koldblodigt placerede bolden ved den ene stolpe. 1-1. Herefter vekslede spillet og trods et godt  pres fik hjemmeholdet ikke scoret yderligere, og som det ofte går, slog Lyngby kontra og øgede til 2-1. Det slog Frem lidt ud, og i de sidste minutter lavede gæsterne 2 mål mere til slutresultatet 1-4. En fin indsats af Frem, når der ses bort fra det sidste kvarter.

Frem hold: Anthon, Arne N, Bjarne, Palle, Werge, Poul, John, Brian og Peter