Forårssæsonen under KBU blev skudt igang på en dag, hvor forårsvejret for første gang i år tittede en smule frem.
Frem mødte hjemme Rødovre og efter 2 sejre til Frem i  de 2 holds seneste opgør, pegede pilen på en hjemmesejr. Rødovre ville det dog anderledes. De pressede Frem højt oppe på banen, og gjorde det meget svært for Frem at få positionsspillet i gang. Det store overtag resulterede i et par chancer, men Anthon i målet var på sin post, og med flotte parader holdt han målet rent.  

Frem fik, som halvlegen skred frem, etableret flere gode kontra angreb, og på et af disse blev Peter spillet fri, men hans afslutning prellede af på underkanten af overliggeren. På det efterfølgende angreb bragte Rødovre sig foran 1-0, da Rødovres centerforward vendte sig rundt og udplacerede  Frems målmand. Som halvlegen gik, kom Frem mere med, og på et flot angreb lagde Benny bolden ind over til en fremstormende Poul, som satte indersiden på til halvlegsresultatet 1-1.

Anden halvleg var jævnbyrdig og spillet vekslede meget, men på nær et par chancer til begge hold, skete der ikke mere, og kampens myndige dommer Cecil kunne fløjte kampen af. 1-1 må siges at være ganske passende.

Frems hold : Anthon, Poul, Bjarne, Arne F, Arne W, Benny, Lassen, Steen B og Peter.