Torsdagens hjemmekamp mod Roskilde, med i turneringen for første gang, udviklede sig til en målrig affære med skiftende føringer til de 2 hold. Udeholdet kom bedst fra start, og bragte sig let foran 2-0 i løbet af det første kvarter, hvor Frems pasninger ofte havde forkert adresse. Frem kom dog ind i kampen igen, da Peter var på pletten 2 gange.
Først på en flot frispilning fra Brian og efterfølgende efter bandespil med Arne N. 2-2 og alle troede det var halvlegsresultatet, men i sidste minut blev det 2-3.


10 minutter ind i anden halvleg får Frem udlignet. Brian finder Peter, der lige får bolden prikket forbi deres fremstormende målmand og i mål. Glæder er dog kortvarig for igen bringer Roskilde sig i spidsen 4-3. Frem fortsætter dog ufortrødent og på 2 flotte sololøb af Brian, kommer Frem foran 5-4 med 6 minutter igen. Nu må sejren være hjemme, men med 2 fejlafleveringer i i de sidste minutter smider Frem sejren væk og indkasserer et selvforskyldt nederlag på 6-5.