Torsdag formiddag skulle Frem på en svær opgave ude mod rækkens tophold KB, som havde vundet alle deres kampe. Derfor startede Frem lidt forsigtigt. Sikre afleveringer i egne rækker holdt hjemmeholdet fra chancer, og Frem var tæt på et par gange. Werge loppede bolden lige over mål og Arne H tøvede lidt med afslutningen, så tilbuddet blev forpasset. Efterhånden fik KB overtaget, og de bragte sig foran 1-0 på et skud fra distancen, og det blev 2-0 kort før halvtid efter lidt klumpspil foran Fremmålet.


I anden halvleg fik Frem vinden i ryggen og pressede KB længere oppe på banen, og efter et kvarter gik Bjarne med frem og spillede John S fri i højre side. Hans skud ramte stolpen, men returen sprang ud til Peter, som reducerede. Herefter pressede Frem på for en udligning, og det var tæt på flere gange. KB virkede trætte og forsøgte sig kun med lange spark op ad banen, som var ganske ufarlige. Men trods klar overvægt i spillet til slut lykkedes det ikke at få udlignet.

Frems hold: Anthon, Arne H, Bjarne, Poul, Brutale, John S, Werge og Peter.

Næste kamp er torsdag 8.10 kl. 10.30 hjemme på Frem