Kun 5 mand stod klar på Frem i det dejlige efterårsvejr inden turen gik mod Lyngby, hvor kredsens tophold ventede. Resten ferierer rundt i Europa eller døjer med bentøjet. En aflysning lå lige for, men da Lyngbys tidligere formand, nu holdleder, Hans Bjerg Pedersen fyldte 75 og havde inviteret til fødselsdag med dagens kamp, som første punkt, sprang vi i bilerne og supplerede med Jacob inden afgang. Vel ankommet til Lyngby Stadion supplerede vi truppen yderligere med 2 Lyngbyspillere, og så kunne kampen gå i gang.

Frem startede godt og et flot hjørnespark fra Jacob, lagde Peter tilbage til Werge, som resolut sparkede bolden i kassen. En flot start, men efterhånden fik Lyngby overtaget og det gav flere chancer, hvoraf der blev scoret på 2, så stillingen ved pausen var 2-1 til hjemmeholdet.

I anden halvleg fortsatte Lyngby med at være mest på bolden, og fordelte 4 scoringer jævnt hen over halvlegen, så slutresultatet blev 6-1. Frem havde et par fine afslutninger og et enkelt skud på overliggeren, men det ændrede ikke på resultatet.

Frems hold: Anthon, Jan, PalleJ, Werge, Peter og Jacob.


Næste kamp er allerede på mandag 23.9 kl. 10.30 på Frem mod AB Tårnby.