Efter sidste uges storsejr over KB skulle Frem i dag op mod ØIF i Fælledparken. Kampen blev indledt med 1 minuts stilhed til ære for en af hjemmeholdets spillere, der pludseligt var faldet bort.

I den trykkende hede startede Frem bedst. Kørte bolden godt rund og efter 10 minutter gik Bjarne med i et kontraangreb, og sendte sikkert bolden i mål. Lidt efter blev Peter spillet fri af Palle, og så stod det 2-0. Så overtog hjemmeholdet spillet og ukoncentreret forsvarsspil gav ØIF et par store chancer, men Anthon hev et par store redninger frem, så det forblev ved 2-0 ved halvtid.

Efter en fortjent pause med indtagelse af store mængder vand var Frem klar igen. På 2 hurtige mål af Poul var kampen afgjort. Tempoet dalede og selv om ØIF reducerede til 4-1 på en friløber, var kampen afgjort, for minutter efter fuldbyrdede Poul sit hattrick, da han på en flot fremlægning  fra Arne F knaldede bolden i nettet fra en meget spids vinkel. 3 fortjente point til Frem, som nu med 8 point er placeret i midten af rækken.

Frems hold: Anthon, Poul, Bjarne, Arne F, Arne W, Palle J, Benny pg Peter.

I næste uge spiller Frem 65+ 2 udekampe. Onsdag kl 11.00 på HIKs baner mod Skovshoved/HIK og dagen efter på B93 også kl. 11.00


Hilsen Peter