Så er vi igang igen oven på en dejlig lang sommerferie. Hvor man før ønskede sol og varme er det nu lidt kølighed og våde baner.

Sådan blev det på AB/Tårnby´s dejlige kunstgræsbaner - og vi var klar.

Taktikken blev lagt i omklædningsrummet - flere mål end de andre, men det krævede hårdt arbejde og en særlig opstilling blev valgt.

Det hele startede fint og i de første 10 min. var AB/Tårnby faktisk ikke i boldbesiddelse, men da de så endelig fik den, smækkede de den i kassen hele 2 gange, og det var jo ikke så godt.

Vi holdt fast i taktikken og på en flot aflevering spillede Arne en fri Benny, der scorede, og det oven i købet med det halvkolde venstreben. Vi burde have reduceret til 2-2 da Kassinger blev spillet helt fri og havde Carlo liggende til blot en sætte en inderside på, men Kassinger skød selv. 2-1 efter 1. halvleg. 

 

I 2. halvleg bølgede spillet frem og tilbage, men vi havde nogle store muligheder ved hurtige opspil som vi dog ikke fik udnyttet og trætheden begyndte at melde sig, hvor AB/Tårnby flittigt brugte 3 udskiftere, var vi bare 5 mand og kunne ikke udskifte. Dog lykkedes det på forunderligvis at forvirre Tårnby's målmand og udligningen til 2-2 var en kendsgerning.

 

Begge hold satsede stort de sidste 10 min. og på en mistet bold scorede Tårnby et flot mål på Palle, der ellers havde haft mange fine redninger. 3-2 til Tårnby, men på trods af ærgrelsen over at tabe til sidst var der tilfredshed efter kampen, hvor Carlo gavmildt delte kølige øller ud.

 

Holdet bestod af
Palle F, Arne, Benny, Carlo og Kassinger.

 

NB! Når jeg kommer hjem spørger Ellis altid om hvordan det gik - "fint scorede 1 mål og lavede 1 assist" (sagde ikke noget om hvor den assist røg hen)

Hvad man ikke ser, har man ikke ondt af.

 

Hilsen

John