I er vel ikke sure, spurgte de ude i Brønshøj da vi skulle hjem. Jo, det er vi, og øllerne smagte elendigt – sådan da for Claus drak 3, en for hver assist han gav i kampen.

Denne dejlige efterårsdag på Brønshøj med ude omklædning, hvor man ved ankomsten blev mødt af en bar r.. gik alt, ikke helt efter bogen.

Vi var foran 1-0, så 2-1 og så igen 3-2, alle mål på flotte assist fra Claus. Især den første efter bare 5 minutter til en ren flugter fra Brutalis. De svarede hurtigt igen, men nok engang var Brutalis på pletten og nok engang svarede de igen umiddelbart efter. Så var det Peter der blev spillet helt fri og vi var foran med 3-2 efter bare 10 minutters spil.

Flere chanser fik vi, et skud på stolpen, men resten tog Brønshøjs målmand og ind ville bolden ikke. Ny kæde på banen og debut til Benny B. Spillet gled fint, men så skabte 2 dumheder, først Kassinger og senere Benny S plads til 2 mål og halvlegsresultat 3-4 med 30 jublende Brønshøj fans på siden.

Chanser spillede vi os også til i 2. halvleg, men Brønshøj var de klogeste med hurtige opspil var de gang på gang farlige og vi slap med skrækken – men et mål mere blev det fra deres side og sejr til dem på 5-3.
Skuffede var vi, havde vel sat næsen op efter en sejr, og så skulle den ged være barberet. Sådan gik det ikke, nu skal vi vinde de 2 sidste kampe og Brønshøj skal sætte point til for at vi kan kalde os værdige vindere af efterårets turnering.

Holdet var: Benny S, Brutalis, Roman, Claus, Carlo, Benny B, Kassinger og Peter.

Næste kamp er om 14 dage ude mod Lyngby.

Med venlig hilsenJohn