Hold da op, som Lassens tropper pludselig kan.

 

Vi ville gerne have revanche for det forsmædelige nederlag til dem i vinterturnering – og revanche fik vi, men hvilken en af slagsen.

 

Hurtige og gennemspillede angreb fra starten, denne smukke forårsdag i Valby, bragte os på 2-0 efter scoringer af Brutalis, der er her og der og allevegne.

En blev nedlagt i straffefeltet – Bjarne pegede på den plet man ikke kan se, men ved at der er, i behagelig gåafstand fra mållinjen. Lidt kamp om bolden, men Kassinger snuppede den og øgede via stolpen til 3-0, hvilket blev 1. halvlegs resultat.

 

Straks i 2. halvleg opfangede Kassinger en fejlaflevering foran ABs mål og kunne øge til 4-0. AB reducerede kort efter til 4-1, men mere var der heller ikke i dem. På et efterfølgende flot gennemspillet angreb blev det 5-1 og til glæde for hans barnebarn Jonathan scorede farfar et ægte hattrick. Halløjsa, så kan man vel ikke fortjene mere opmærksomhed.

 

Det gode spil fortsatte, og Brutalis gjorde færdig proces med 2 yderligere scoringer efter flotte assist fra Claus og Arne. Endeligt resultat 7-1 og efter 2 kampe 4 point, drømmer vi eller er det sandt. Indrømmet, AB havde ikke meget at prale af, selv tøjet så lidt forkert ud.

 

Øllene efter kampen smagte utrolig godt.

 

Holdet bestod af: Benny, Arne, Roman, Brutalis, Claus, Lassen og Kassinger

 

Med venlig hilsen

John