Det skulle have været glædens dag, denne dag på min fødselsdag, men sådan skulle det altså ikke være. I hvert fald ikke den del af dagen som blev brugt til fodboldkampen mod B93.

Det startede ellers rigtigt godt, vi styrede spillet, havde flere chanser og bragte os foran på en tåhyler fra Kassinger der susede op i trekanten og en 1-0 føring til os. En føring som holdt et godt stykke ind i 2. halvleg, men så startede ulykkerne.

Vi var i angreb da Poul, helt oppe fra B93 banehalvdel, snurrede rundt og sendte bolden direkte ned i det tomme mål, vores mål. Vi kunne ikke tro at det var rigtigt, men sandt var det, årets selvmål i Valby Idrætspark. 

Få øjeblikke efter forsøgte Carlo at stoppe en aflevering der gik på tværs af vort mål, med det resultat at bolden ændrede retning, igen mod det tomme mål og så stod det pludseligt 2-1 til B93, deres medfølgende fans havde aldrig oplevet noget lignende. Føring uden at have scoret.

Pu ha, lidt fumlen i B93 forsvar gav Kassinger muligheden for at reducere til 2-2 hvilket igen bragte spænding til kampen. Vi havde derefter flere chancer for at bringe os foran, men B93´s dygtige målmand kom hele tiden i vejen. En flot frispilning fra Poul burde Kassinger havde puttet i kassen, men sådan skulle det ikke gå.

I stedet bragte B93 sig på 3-2 ved egen scoring da Benny og Palle begge gik efter en afgørende tackling som åbnede for et næsten tomt mål, ak, ak.

I sidste uge skrev jeg af vi manglede Palle, han hyggede sig sydpå. Idag manglede vi ham også, men nu var det inde i målet. Undskyld Palle.

Holdet denne dag var: Palle, Benny, Carlo, Poul og Kassinger

Med venlig hilsen
John