Stor forvirring ved kampstart da Alfred inden vi kom igang blev svimmel og ikke kunne stille op. Benny skulle så på mål istedet og vi skulle sikre at Carlo som trænede på banen ved siden af ville træde hjælpende til hvis behovet opstod. En strid om banens størrelse, hvor Brønshøj fik sin vilje om at spille på stor bane bragte yderligere uro og med 5 mod 7 mand fra Brønshøj kunne Bjarne fløjte op.

Uden styrmand kom vi til at “sejle”, og efter 8 minutter var vi bagud med 0-3.
Kom til at stå alt for højt på banen, så de dygtige boldspillere fra Brønshøj kunne spille bagom og helt fri, 2 mod en sagesløs Benny let kunne score.

Vi  fik samlet os, men kunne ikke forhindre at Brønshøj med yderligere 2 mål efter 20 minutter førte med 5-0.

I slutningen af halvlegen fik vi mere styr på det, og en flot aflevering fra Benny til Arne skabte reducering til 5-1 inden 1. halvlegs slutfløjt.

2. halvleg blev helt anderledes, Carlo kom ind og spillet flød bedre, nu spillede vi lige op, skabte flere store chanser. Roman et skud på stolpen, Benny et par gode langskud og Claus der med en friløber til Kassinger der burde have resulteret i yderligere reducering, men en god Brønshøj målmand snuppede den.

Det hele endte med en yderligere Brønshøj scoring til slutresultatet 6-1.

Holdet var: Benny, Roman, Arne, Claus, Carlo og Kassinger.

Næste kamp er 11. februar kl. 1100 ude mod B93.