Benny kom ilende direkte fra Oslo-båden og kunne konstatere at Roman måtte sende afbud i sidste øjeblik samt at krykhusarerne Claus og Kassinger havde ligget syge i ugen men… men… så havde vi Brutalis med, Carlo blev kaldt ind sveddryppende efter 1 times træning på den anden bane, og så var der lige den krølle at Benny stod på mål i stedet for Alfred.

Igang kom de, rækkens hold der endnu ikke havde tabt. Trods en defensiv tilgang fik de ret hurtigt et mål i kassen. Vi havde et par chancer, dog uden at være rigtig farlige - skændes gjorde vi også, men pludselig tryllede Claus og Carlo sig igennem deres forsvar. Carlo blev brutalt sparket ned og vor udmærkede dommer Peter Sæhl behøvede ikke VAR-systemet for at dømme straffe.

Benny tog det, men det så ud som om at han ikke havde fået spændt skiene af, så det blev brændt og muligheden for at udligne forduftede. I slutningen af halvlegen scorede de yderligere til 2-0.

På sidelinien, blandt vore fans, var der mange bud på hvordan vi skulle spille, men Claus var træt og måtte udgå. Ind trådte Lassen, fik et udmærket comeback, men lige lidt hjalp det. 3-0 blev det og så havde Benny fået nok, sendte Carlo, der var ved at segne ind i målet. Stolperne tog det meste, men undgå kunne vi ikke at de yderligere scorede 3 mål til 6-0 og ægget lurede faretruende. 

I sidste minut fik Benny og Kassinger tryllet sig igennem og med sidstnævnte som målscorer reddede vi æren, fik reduceret til slutresultatet 6-1 til HIK/SIF.

Holdet var: Benny, Claus, Brutalis, Carlo, Lassen og Kassinger.

HilsenJohn