Så var der sæsonstart for efterårets kampe hvor vi skulle møde KB på hjemmebane.

Solen stod højt på himmelen over FREMs baner og græsset var grønt. Vi valgte at spille på kunstgræsset som ganske overraskende sendte en varmebølge i hovedet på os, på trods af den kølende vind. En overraskelse var det også at målene manglede, ikke kun dem vi normalt scorer, men også de rigtige mål. Målene kom og banen blev sat. Vi var igang.

Al begyndelse er  svær, et nyt hold og så var der lige KB som stillede i stærkeste opstilling, ovenikøbet med plads til 3 udskiftningsspillere. Efter en rimelig start kom KB i spidsen og Kassinger gav dem yderligere vind i sejlene, da han forærede dem en friløber og så stod den 0-2. Han gjorde det lidt godt igen, da bolden efter et flot gennemspillet angreb endte hos Peter og reducering til 1-2. Vi havde yderligere muligheden for reducering, men den sidst aflevering endte ud i ingenting og vi kunne gå til halvlegs bagud 1-2.  

I starten af 2. halvleg var den Benny’s tur til en foræring og få øjeblikke efter yderligere en scoring hvor bolden ramte stolpen og ind på Palles ben og i mål til 1-4. Så var det slut med os, og KB kunne spadsere en velfortjent sejr hjem med 1-6. Av min arm.

Holdet bestod af: Palle, Carlo, Benny, Dennis, Peter og Kassinger.

Vi må op på hesten igen. Næste gang gælder det AB på udebane, allerede næste mandag den 19. september kl. 1100.

Hilsen
John