Vi kom foran 1-0 midtvejs i 1. halvleg på et mål af Kassinger der via en lyngby spillers hånd fik bolden i mål. Spillet var jævnt fordelt men mod slutningen af 1. halvleg fik vi et par hjørnespark hvor Benny med en “rigtig” flugter som han sagde sendte bolden mellem venner og fjender i kassen til 2-0 som var stillingen efter 1. halvleg.

I starten af 2. halvleg fik vi straffe efter at Kassinger brød igennem, men blev flået omkuld af en Lyngby spiller. Han eksekverede selv og vi førte 3-0 nu var den kamp hjemme.

Men go´morgen min bare, på 5 minutter lykkedes det Lyngby at udligne til stillingen 3-3. Panikken bredte sig, der blev råbt og skreget, men Roman som uden skrig giver sig fuldt ud, erobrede bolden og spillede Benny helt fri med en lang aflevering bag om Lyngbys forsvar, den chance blev udnyttet lige så flot som den var givet og 4-3 til os. Det blev 5-3 efter et vip af Kassinger over målmanden, og tæt på 6-3 da han kort efter blev spillet helt fri, men desværre blev det en forbier.

I stedet fik Lyngby reduceret på et flot langskud, og nerverne kom igen på højkant indtil et befriende dommerfløjt fra Bjarne meldte slut og en 5-4 sejr til os.

Holdet var: Palle, Benny, Lassen, Roman, Jens og Kassinger

Hilsen
John