Solen skinnede, det var køligt, men vindstille da vi rykkede målene på plads og sammen med ØB satte banen. 5 mand stillede vi op, nok engang uden en “rigtig” målmand. Han sidder nemlig nede i Tyrkiet, soler sig og tænker måske slet ikke på at vi skal klare det hele uden ham – Palle kom hjem!!!

Denis startede på mål og han klarede de første listige skud i en kamp vor ØB fra starten spillede med sikkerhed i forsvaret og havde besluttet at “Sælen” han skulle ikke have megen plads. På et splitsekund faldt deres verden sammen, da “Sælen” pludselig på en hård inderside fra Kassinger dukkede op, hvorfra han kom så de ikke – bum og 1-0 til os.

Så blev det 2-0, med hæl og tå nu omvendt fra Peter til Kassinger. Hold da op hvor vi kunne, havde rigtigt fået lukket deres forsvar op og så kom Claus som hidtil har nægtet at score, men kun lave “assist”, her tog han en tur fra højre mod venstre snød forsvaret der ventede den sædvanlige assist og med tåen bankede han den ind til 3-0 – et flot mål. Så kom Denis i marken og kort efter blev “Brutalis” i tvivl om hvad han skulle gøre med bolden – nogen råbte skyyyd, og det gjorde han – bang 4-0 hvilket blev resultatet af 1. halvleg.
ØB’erne hang med hovedet og vi kunne det hele. Brutalis som skulle hurtigt på arbejde når kampen var slut – pacede os frem som om at han tænkte: At jo hurtigere vi løb, jo hurtigere blev kampen færdig. Bjarnes ur gik dog med 60 sekunder i minuttet og så skete det – 5 mand i angreb og en enkelt fejllevering, så stod den 4-1. Nå, på et flot opløb med Peter, Claus og Brutalis, endte bolden hos den brutale, 5-1 til os.
Brutalis gik på mål da der manglede 8 minutter, men kunne ikke forhindre at vor hastværk resulterede i yderligere 2 mål til ØB og et slutresultat på 5-3 til os.
ØB’erne var synligt lettede, det samme var vi efter 5 kampe uden nederlag ligger vi godt til.

Inden vi andre nåede ind til omklædning var Brutalis på arbejde – håber at han nåede det.


Øllerne smagte godt og holdet var:


Dennis, Claus, Brutalis, Peter og Kassinger.
Næste og sidste kamp er på B93 den 21. oktober kl.1100 om 14 dage – Husk at sige fra, hvis du ikke kan spille.
Hilsen
John