Det var billigt sluppet - kun 5 dåseøl måtte de af med ude på fælleden, denne skønne vinterdag hvor vi havde mødt ØB. Selv i kulden smagte de godt til de 5 mand fra Boldklubben FREMs +70 hold der havde kæmpet mod 8 mand, dommer og fans på sidelinien. Jo, de havde talt rigtigt da de efter kampen stillede øllerne på bænken i omklædningsrummet.

Afbud fra Benny og Brutalis havde reduceret truppen til 5 mand denne mandag formiddag på fælleden. ØB styrede de meste, men alligevel gik det galt for dem da Claus med en fin servering til Kassinger bragte ham fri og 1-0 til FREM. Det varede dog kort, da Alfred troede at han var ved at samle bolden op kom en ØB fod i vejen og reducering. Nogle minutter senere scorede de et flot mål og vandt halvlegen med 2-1.

Vi fortsatte 2. halvleg med en opstilling der frem for alt skulle sikre at ØB ikke kunne spille bagom, men måtte tvinges til at skyde udefra. Hvis ikke Roman parerede så gjorde Alfred som fik en flot tilbagevending til holdet.
Han holdt målet rent i 2. halvleg og et flot løft fra Claus blev resolut udnyttet af Arne der med et fladt og hårdt skud sikrede os 2-2 - et resultat som vi var tilfredse med. Efter kampen roste ØBerne os for at med kun 4 mand i marken alligevel kunne udspille dem flere gange - eller osse var de bare glade for at slippe med 5 dåseøl.

Holdet var: Alfred, Claus, Arne, Roman og Kassinger

Hilsen
John