Vågnede brat op her til morgen efter et mareridt - havde fået gummiben. Tænkte efter en kort stund: Godt det bare var en drøm, indtil jeg kom til at tænke på gårsdagens kamp mod Rødovre.

Rygterne gik inden kampen - vi skulle op mod en flok ældre mænd som havde tabt de seneste kampe med to-cifrede tal imod sig. Lassen havde sat holdet og Benny sørgede for at alle fik en lille opsang og instrukser inden kampstart, medens vi andre glædede os til at køre den hjem.

På et rigtigt flot mål satte Lassen det hele igang 1-0 til os og Rødovre så allerede trætte ud. Hvad skete der lige der på 5 minutter lavede Rødovre 2 mål og vi var i panik - det hele så ellers så nemt ud. Det var det også, i hvert fald for Rødovre der kørte bolden rundt og bag om vort forsvar, indtil vi kort før pausen fik udlignet ved Kassinger efter en friløber. Dem havde vi haft et par stykker af lige inden, men nu var der gevinst.

I 2. halvleg bragte vi os foran på 2 flotte mål først Benny og derefter Roman efter fin assist fra de kommende gummiben. Rødovre kom dog igen, fik reduceret til 4-3 inden Benny med et brag sendte bolden op i trekanten og 5-3 til os. Nok engang kom de igen, fik reduceret til 5-4 men så var det også slut de havde givet alt hvad de havde i sig.

Ikke præcis hvad vi kunne sige om os selv, strid om udskiftninger og friløbere hvor bolden blot skulle have de sidste skub over målstregen blev brændt på det skammeligste, jeg nævner ingen navne, men slemt må det have set ud.

Kampen vandt vi dog, men tabte den alligevel - elendighederne denne dag var ikke slut da dommeren gjorde os opmærksom på at vi ikke havde indleveret det obligatoriske holdkort - ak ja.

Holdet var: Palle, Lassen, Roman, Benny, Jens og Kassinger.

NB! Sidste kamp i forårssæsonen på B93 den 11. juni 2018 kl. 1100

Hilsen
John