Torsdag, den 14. Juni 2018

 

Så kom VM i gang. Siden ”Lassen” for snart 6 måneder siden meldte ud om den forestående turnering med deltagelse fra ”hele verden”, har spændingen været stor omkring udtagelsen af holdet og der er blevet trænet flittigt hvor torsdag på FREM.

 

Så kom den endelige udmelding fra cheftræneren i sidste uge, inden specialtræningen satte ind overfor den udvalgte trup. Et par af spillerne kunne ikke møde op da de deltog i slutspillet på deres respektive hold, men heldigvis blev ingen skadet og truppen kunne mødes på det storslåede stadion i Bagsværd.

 

Den endelige trup så sådan ud:

Palle, Lassen, Benny (captain), Roman, Carlo, Brutalis, Mogens, Arne, Bjarne, Jacob, Niels, Damgård, Mik, Jerløv, og Kassinger samt soigneur Steen.

 

De medrejsende fans var også på plads:

”Barberen”, Kell og Finn (superfans) + Bjarne + Poul

 

Der blev straks klaget over mad og omklædningsforhold. Burgeren som barberen bestilte var for stor, og viste det sig, vi skulle selv bære både klæder og krop til nærmeste bane. Desværre glemte Arne at pakke sine bilnøgler, sit kredit- og sit kørekort samt mobiltelefon ned, så det forsvandt. Noget der ikke ville kunne ske på mere sikre pladser, som i Sydhavnen for eksempel hvor mere ærlige mennesker huserer.

 

Cheftræneren spurgte efter dagens 2 kampe om der var nogle der var utilfredse med deres spil. Ingen meldte sig, men Jacob sagde at nogen havde råbt efter ham, så han ville ikke komme i morgen. Damgård mente at det var for dårligt at han ikke kunne stå ved den ene målstolpe som han plejer. Herefter blev alt stille, bortset fra de mange opringninger til Arne,s mobiltelefon, der dog ikke svarede. Fans så lidt slukørede ud, og der er tvivl om de ville møde op igen.

 

Mit barnebarn ringede senere på aftenen for at høre hvordan det var gået og hvilke ”lande” vi havde mødt – normalt lyver jeg ikke overfor ham, men kunne kun fortælle at de var i grønne trøjer og mindede lidt om Saudi Arabien, dog lidt blegere. De andre var i gul- og rødstribede trøjer så han sagde at de måtte være fra Farum, men jeg mente at de virkede som om at de havde rejst langt og så trætte ud, så dem kunne det nok ikke være.

 

Summa, summarum vi havde snuppet en suveræn 2. Plads i puljen, helt efter cheftrænerens defensive oplæg og var gået videre til kvartfinalerne dagen efter. Flot gået uden et eneste mål imod os og 2 point for 2 kampe.

Fredag, den 15. Juni 2018

Efter en god nats søvn og hvile var vi atter på plads og klar til kampen mod B93/Brønshøj som var blevet nr. 1 i deres pulje. Vi var bare 11 mand da ”Mik” havde fået opgaver med børnepasning, så udskiftning var ikke muligt.

Nok engang spillede vi uden scoring imod os og et resultat på 0-0 der betød at vi skulle vinde den næste kamp mod ”West Japan Seniors” for at gå videre.

En lang frokostpause havde sat sine spor og på trods af Benny’s formaninger tabte vi de første pasninger og japanerne der løb og sparkede som om de var trænet af tidligere ”kemikaze  piloter” og talte et mærkeligt sprog, udfordrede vort bagerste forsvar alvorligt. Det blev også et træthedsbrud der forårsagede det første mål imod os i denne turnering. Et målspark der var tænkt langt op ad banen blev ramt helt skævt, og opfanget lige uden for feltet, blev resolut sendt i kassen henover en slukøret Palle.

Det var så et lille wake-up call og Poul Smith som pludselig var blevet 68 år og tilkaldt som en forstærkning af holdet tog det ene ”run” efter det andet i 2. Halvleg hvor vi var tæt på, med et par store chanser. Det blev i stedet de små hurtige der lukkede og slukkede med en flot dribling i feltet og scoring til 2-0. Derefter gik de i forsvarsposition, vi var trætte og kunne reelt ikke gøre noget. Semifinaleplads blev det ikke til, vi sluttede som nr. 3 af fire hold og må på den igen i morgen i kampen om  pladserne fra 5-8. Suk-Suk. Endnu 2 kampe hvilket betyder 6 kampe på 3 dage – hvordan skal det dog gå? Barnebarnet kommer og kigger på Farfar i morgen så det gælder om at være klar igen.

 

Dagens ”flover” og undskyld til røverne fra Bagsværd. Hvorfor vi ikke kunne høre Arne’s mobiltelefon i går, er svært at forstå. Da fruen gennemgik fodboldtaskens hemmelig rum, lå mobiltelefon, bilnøgler, køre- og kreditkort pænt i tasken!!!

 

Lørdag, den 16. Juni 2018

Nok en gang blev trøjer, bukser, strømper og fodboldstøvler krænget på de trætte kropsdele og taktikken blev vendt nok engang. Vi skulle prøve at aflevere til hinanden og ikke råbe efter medspillerne når de faldt over egne ben.

 

På dagen hvor vi skulle spille 2 kampe om pladserne fra 5-8 skulle vi først møde ”Star Team” fra Roskilde. Som sædvanlig stillede vi op til fotografering og efterfølgende trykkede vi dem alle på hånden og kiggede dem dybt i øjnene. Det virkede som om der ikke var megen krudt i dem, så nu skulle det være, det måtte være muligt at lave bare 1 mål imod dem.

 

Det startede fint med to hurtigløbere til Poul, men præcisionen svigtede. I stedet kom ”Star Team” foran med 1-0 stik imod spillets fordeling. Poul tog dog revanche med 2 flotte mål til 2-1 føring og senere med nok en friløber der endte hos Madsen – 3-1 til os, hvor herligt.

 

Næste kamp var mod holdet ”Kizuna” fra Japan. Flinke mænd som klaskede os med 2-0 til stor glæde og hujen fra det medrejsende kvindelige heppekor. Vi var bare helt færdige efter den sjette kamp på 3 dage. Summa summarum 1 vundet 3 uafgjorte og 2 tabte kampe blev det endelige resultat for vor del. Om det blev ”West Japan Seniors” eller det kombinerede hold der blev den endelige sejr, vides ikke i skrivende stund. Vi endte efter sigende på 7. Pladsen ud af de 12 deltagende hold.

 

 

Efter kampen spurgte Lassen mig om jeg ikke nok ville skrive noget pænt om hans afleveringer, og det vil jeg selvfølgelig: Dagens aflevering fra Lassen var 10 kølige øl på klubbens regning – se det var en aflevering der ville noget og vakte megen glæde.

 

En stor tak til arrangørerne og vor cheftræner Benny for et flot arrangement.

 

Fra os der holdt ud alle 3 dage.

Hilsen

John