Av min arm, vi måtte nok engang lide den tort at få en ordentlige øretæve denne mandag formiddag på FREM. Et veloplagt hold fra SIF/HIK klaskede os med 9-2.

Vor grundlæggende udfordring er at de bedste hold i rækken spiller med “løs” målmand dvs. de er 5 spillende på banen og da vi ofte ikke kan klare den bliver det 4 mod 5 og det er svært at hamle op med.

Efter 15 min. var vi bagud med 4-0 inden vi fik samlet os og fik reduceret ved et hurtigt opløb med en spids til Kassinger der alene med målmanden kunne reducere til 4-1. Halvlegen sluttede med yderligere 2 mål i den forkerte ende.

I pausen skiftede Jørgen som havde stået på mål i første halvleg med Palle og samtidigt kom Lassen på banen. Det ændrede spillet en del og vi fik faktisk en række muligheder. Madsen kom ind og skabte lidt ravage og med en smart træk kom han fri og sendte bolden ind til reducering til 7-2. Mere blev det ikke til, bortset fra en kasse kolde efter kampen, og slutresultatet 2-9.

Holdet var: Jørgen, Palle, “Brutalis”, Lassen, Madsen, Arne og Kassinger.

Hilsen
John