Referat af +65 Rødovre-Frem 08.12.22
Her 42 år efter John Lennon blev skudt, så det ud som om, det var +65holdet ,der blev ramt eller det ligner Groundhog Day bortset fra at det er på forskellige dage ,at tingene gentager sig.

Endnu en gang stillede vi op med de bedste intentioner om at gøre en god figur . Men der går bare 2 minutter ,så er vi bagud på en fatal fejl. Motivationen falder mærkbart ,og modstanderne kører hen over os. Set før.Modstanderne skal bare have en mobil spiller , og så,er vi på den.Inden pausen havde Rødovre scoret til 5-0, men de kunne have lavet det dobbelte .
I denne periode havde Anton et par gode redninger,men blev noget ladt i stikken af forsvaret.Vi havde enkelte opløb med tilløb til chancer ,men det lykkedes ikke Peter at behandle et par udmærkede oplæg efter fortjeneste. Referenten skulle også have haft en udmærket chance efter en Poul aflevering.Men dels ved man aldrig ,hvor Pouls bolde ender og dels lå den lige op i den skarpe sol , så den var umulig at tage bestik af .I slutningen af halvlegen fik vi stabiliseret os lidt og afholdt Rødovre fra at score i flere minutter.


Efter pausen lavede Rødovre 4 mål ,hvor Anton på det ene havde glemt sit spil fra 1.halvleg og lod et ellers ufarligt hovedstød dumpe ned i mål.Herefter valgte han ,at gå ud og lod sig erstatte af Mathiesen i målet. Selvom sidstnævnte lod sig overliste et par gange, diskede han dog op med et par mirakelredninger og sikkert spil . Men Mathies´ målmandsspil er jo lidt af en lottokupon man ved jo aldrig , hvornår der er gevinst .

Men slutresultatetet blev 8-2 til Rødovre . Så Frem lavede åbenbart 2 mål .Det første overraskende kvikt opfanget af Poul som så at målmanden var ude ad buret , så Poul sparkede den fladt i mål ,som om han aldrig havde bestilt andet .
Det andet mål blev lavet af Peter Sæhl ,som på trods af han var alene med målmanden sikkert eksekverede et straffespark , som vi fik tildelt efter lidt parlamenteren med dommeren .
Det er jo ikke så sjovt at referere vores kampe ,da der sjældent er noget positivt at skrive om,så vi må se om vi overhoved har nogen chance få at få point .Jeg ser pludselig at Luis Henrique er ledig på markedet , han vil lige passe til os .Hans hold kan heller ikke score , men spiller pæn fodbold.

Det var ellers en pæn solrig dag ,omend kold .


Holdet i dag bestod af Anthon,Keld,Palle,Poul,Peter,John T.,Wigger,Mathiesen og Brutale.