Fredag morgen satte 10 forventningsfulde +65- fremmere sig i 2 biler og satte kursen mod Nordjylland. Et stop ved Lillebæltsbroen og Gudenåen gjorde turen behagelig trods varmen. Målet var Nibe Stadion, hvor de lokale veteraner ventede.
Først til en dyst på grønsværen og efterfølgende hyggeligt samvær i Nibe Boldklubs klubhus.

                                            

Kampen endte desværre med et 4-1 nederlag til de en del yngre modstandere, men under den efterfølgende banket tog Frem flot revanche.
Med medbragt sang,
Peters kone Havde skrevet en sang til lejligheden, som vi brugte til at repræsentere os med under middagen.ligeledes vores spidskompetancer blev fremhævet, og super trylleshow af Palle Fricke, var det klart for alle, at vinderen af tredje halvleg blev Frem

Sang i anledning af Frems besøg i Nibe Boldklub 8.6.2018

Mel : Fra Engeland til Skotland

I dag det er så dagen, hvor vi skal spille bold

Og sammen skal vi vise, at vi har et fodboldhold
Og helledusseda vi er fra København
Vi kommet er til Nibe for at skabe os et navn
I mål der har vi Anthon. Han fylder målet ud
Han er så frisk og frejdig, og han klarer mange skud
Og helledusseda….
På backen er en landmand med skæg og viltert hår
Han fighter og han kæmper, og han ofte bolden får
Og helledusseda …
I midten i vort forsvar, er Alfred klar til kamp
Han venter til de kommer, og slår til i røg og damp
Og helledusseda …
SKÅL
Sten Larsen er den unge, han fylder snart de tres
Når venstrebenet “lyner” er han ganske godt tilfreds
Og helledusseda ….
En dribler af de store, ja Arne har format
Han styrer midt på banen, det er virk’lig delikat
Og helledusseda …
Skål
På fløjen tryller Palle. så backen bli’r konfus
Han sparker den i kassen, for han har en fed fidus
Og helledusseda …
Finn Jensen er på toppen, han bruger sin fysik
Han header og han sparker, han er fuld af dynamik
Og helledusseda ….
SKÅL
Niels Velton tæmmer bolden, og sender den afsted
Så gælder for de andre ” Vi må se at følge med.
Og helledusseda …
Som stopper er Kim Bengtson erfaren, snu og kæk
Han tager bolden til sig, og han smider den ej væk
Og helledusseda …
I Frem vi har en spiller, som er fra Nibe by
Han humper rundt på banen, scorer mål i næ og ny
Og helledusseda vi kommer langvejs fra
Hurra hurra for Nibe. Frem de hilser jer med skål
                                                       
Efter overnatning og dejlig morgenmad i Nibe Idrætscenter gik turen mod Jammerbugten, hvor + 65’erne ville slå følgeskab med Frem Support og give Frems 2. Divisionshold den rette opbakning i sæsonens sidste kamp mod Jammerbugten.
Først skulle der dog bades i Vesterhavet, og en dejlig frokost i  Peters sommerhus skulle indtages, inden kursen mod Sparekassen Vendsyssel Arena blev sat. Her var resultatet desværre, som aftenen før. Frem tabte kampen 2-1,  men supporterne vandt helt klart på lægterne. Efterfølgende gik turen igen mod København med et par nederlag i bagagen, men med sindet fyldt med dejlige oplevelser.