Frems første kamp i Vinterturneringen mod Rødovre blev afviklet i Hafniahallen efter diktat fra kampens dommer Bjarne.

Så af med hue, vanter og de lange bukser og over i hallens dunkle belysning. Sidste minuts afbud fra Mathiesen, så Anthon fik debut.

Afventende spil fra begge  hold i starten, men efter 10 minutter kommer udeholdet i front. Der går kun kort tid så fyrer Palle kanonen af. Skuddet rettes af og snyder målmanden. 1-1. Rødovre fortsætter dog med at være farlige og først afdribles Palle til 2-1 og kort efter scorer de fra baglinjen til 3-1. Frem kommer dog godt igen og 5 minutter før pausen banker Palle igen bolden i nettet. 3-2.

I sidste minut nedlægges Brutale, men dommerens fløjte er tavs, og Rødovremanden går mod mål og scorer.

I pausen snakker vi om, at vi stadig har mulighed for at komme ind i kampen. Det bliver dog ved snakken, for selv om det er ganske jævnbyrdig i anden halvdel, scorer Rødovre dog 4 mål pænt fordelt over halvlegen. Alt i alt en fortjent sejr til gæsterne.


Frems hold: Anthon, Poul, Roman,Palle, Brutale og Peter.


Næste kamp er på mandag 16.1.23 kl. 11.00 ude mod KB