Referat af +65 Tårnby – Frem.
Årets sidste kamp d. 10/3 blev spillet under gode vejrforhold på Gemmas Allè .Kampen afspejlede årets problemer ved at vi stillede op med et decimeret hold ,hvilket betyder at vi har svært ved at dominere kampene . Men vi er ikke dårligere end vi lige så godt kan vinde som tabe ,men vi har jo som oftest tabt. Det gjorde vi så også i dag.
En jævnbyrdig indledning sluttede da Bjarne under et redningsforsøg sparkede bolden i eget net. Herfra skulle vi jo presse lidt mere ,men det medførte kun et par enkelte langskudschancer plus et selvmålsforsøg fra en Tårnbyspiller, men han kiksede.
I anden halvleg spillede vi mod vinden , men kampbillede ændrede sig ikke synderligt.Tårnby havde et par enkelte chancer ,men Anton klarede godt for sig . Vi havde en enkelt stor chance , da en løs chance faldt ned foran Palle Jensen , men han forivrede sig lidt og sparkede over .
Men ellers en god indsats , uden at være sprudlende . Kampen sluttede lidt skidt , da Tårnby lavede endnu et mål , som Anton efter eget udsagn burde have taget.
Til sidst syntes Roman at Bjarne havde spillet længe nok ,så han satte ham ud af spillet med en specialtackling. Det kunne godt se ud til at der venter Bjarne en længere pause.
Frems hold bestod af Anton , Palle jensen , Arne Werge, Bjarne ,Brian Juul , Roman , Keld og Brutale.
Vi sluttede sidst med èt point , hvilket er noget skuffende ,de mange jævnbyrdige kampe taget i betragtning.