10-09-21 +65 KB – Frem

På en flot septemberdag, hvor solen stod klart på himlen og temperaturen nærmede sig 25 grader, hentede Frem 65+ deres første sejr i efteråret. 3-2 over KB blev det til. Frem var dominerende fra start og spillede sikkert bolden rundt, og kom igennem KB-forsvaret flere gange uden dog at kunne få bolden i mål. Men 10 minutter før pause skete der pludselig noget. En bold blev spillet flot op til debutanten John T, som lagde den præcist til Brutale, der let kunne sende bolden i mål. 1-0.
Den eneste gang KB var farlige var i halvlegens sidste minut. En bold blev spillet i dybden gennem Fremforsvaret, men Anthon kom godt ud og dækkede af , så bolden gik snert forbi.
Sådan gik det dog ikke næste gang, for allerede i første minut af anden halvleg gentog KB kunststykket, og denne gang endte det med en sikker scoring. Som om det ikke var nok, bragte KB sig i spidsen fem minutter senere. Peter fik ikke sparket væk, og en KB’er kom imellem og scorede. Heldigvis svarede Frem hurtigt igen. Werge blev spillet fri i feltet, og så stod det 2-2. Spillet fortsatte med Frem som de dominerende, og KB kun momentvis på besøg på Frems banehalvdel. 10 minutter før slutfløjtet brød Arne N igennem i højre side, og sendte et hårdt skud mod KB målet. Målmanden kunne kun parere og Peter sendte riposten i mål til 3-2. Herefter kørte Frem bolden rundt i egne rækker, til dommeren fløjtede af. En fortjent sejr til Frem.
Holdet: Anthon, Arne N, Bjarne, Roman, Poul, Werge,Brutale, Tune og Peter.
Næste kamp er torsdag 16.9. kl. 10.30 hjemme mod Køge.

På billedet ses Frems første målscorer John Brutale