14.01.22 +65 Frem – Rødovre

Frem 65+ genoptog torsdag Vinterturneringen med en hjemmekamp mod Rødovre. En strid blæst på langs af banen gjorde sit til, at det blev en rodet affære, og at det endte med en 3-2 sejr til Rødovre, var mere tilfældigt end fortjent.
Udeholdet kom efter en god Fremstart mere med i spillet uden at tilspille sig nævneværdige chancer. Det blev dog 1-0 til gæsterne, da en bold efter et par kontraer endte for fødderne af deres forward, som prikkede den i nettet. Frem havde herefter et par gode muligheder for udligning, men Rødovrekeeperen fik i begge tilfælde afværget forsøgene. Kort efter blev det 2-0 på en omstilling, men Frem svarede hurtigt igen, og et indlæg fra Peter snød Rødovres målmand og endte i nettet. 2-1 ved halvtid.
I anden halvleg vekslede spillet uden at nogle af holdene fik overtaget. Der var chancer i begge ender. Frem udnyttede ikke sine  og Mathiesen afværgede gæsternes forsøg indtil et svagt udspark fra ham blev sendt direkte tilbage i netmaskerne til 3-1. Det blev dog 3-2, da Peter sendte en ripost i nettet fra tæt hold, og Frem forsøgte at få udlignet i de sidste minutter, men det blev lige ved og næsten. Endnu et unødvendigt nederlag, som der heldigvis er mulighed for at revanchere, når Lyngby om fjorten dage kommer på besøg imValby.
Frems hold: Mathiesen, Poul, Bjarne, Sten, Brian, Tune ,Brutale, Werge og Peter