På en hæsblæsende dag, den 17. februar 2022, skulle vi møde Brønshøj hjemme på FREM. Vi har tidligere haft vort besvær når vi skulle møde dem, ofte i opgør om de bedste placeringer. Denne gang var det mere æren for Brønshøj der stod på spil da de havde sat for mange point til. Deres målscore på 8-9 efter 4 kampe varslede noget om et svagt angreb og et stærkt forsvar. Det var ikke lige sådan det var denne torsdag formiddag i Valby Idrætspark.

Ikke bare stillede de i stærkeste opstilling, de medbragte også en fangruppe på 15 stykker der højlydt tilkendegav deres sympatier, så vi for en stund troede at vi var på udebane, indtil Palle og Ivar, dagens fans hos os, gav dem modspil. På tværs af banen blæste det vindstyrke 15, så denne dag ville bander have sparet os for mange løbeture, men igang kom vi.

Klassisk så stod de tæt foran eget mål, medens vi pressede på straks fra start. Med 3 Brønshøj folk på stregen lykkedes det alligevel Peter at luske bolden ind tæt op af stolpen og en dejlig føring på 1-0 til os. De svarede dog hurtigt igen med hurtige folk der lagde sig mellem baglinie og vores bagerste mand, udligning til 1-1.
Efter flot opspil og på en hælassist fra Peter til Kassinger kom vi igen foran med 2-1. Vi havde chancen for at komme på 3-1 men ind ville bolden ikke. 

Næsten efter samme opskrift som ved deres første mål udlignede de kort efter til 2-2. Brutale skumlede og Roman fumlede, noget var galt og inden halvlegs udløb havde de gjort kunststykket 2 gange mere og vi var bagud med 2-4 som også blev 1. halvlegs resultat.

Vi hang lidt med mulerne, Roman var skadet og måtte ud for en stund ved starten af 2. halvleg vi havde ingen rigtige løsninger. 

Vinden gik vor vej og heldet også, da en aflevering fra baglinjen af Peter ramte en Brønshøj spiller og trillede i kassen. 3-4 og 2. halvleg var blot få minutter gammel. 

Ak og ve, Mathiesen svigtede og en ellers nem bold røg ind, så var vi ligevidt, bagud 3-5. 

Roman må have taget speed ude på sidelinien, for pludselig var han her og der, havde glemt at lysken var øm. Det gav plads til Brutale der 5 minutter før tid reducerede til 4-5. 
Claus havde et par flotte opløb og var tæt på en pasning til en fri Peter, men alle Brønshøj folk var nede og blokere. Kort før slutfløjt var Roman der igen, med en flot assist til Peter der i klassisk stil snurrede rundt og minsandten reducering til 5-5 hvilket blev kampens resultat.

Det var ikke flot spil idag, men viljen til at komme igen var der ikke noget i vejen med.

Holdet bestod af: Jan M, Roman, Brutale, Claus, Kassinger og Peter.

Selvom det kun blev til 1 point idag, så er vi stadig ubesejrede og kan med 2 kampe tilbage, selv afgøre det hele. Derfor smagte øllerne også godt denne dag.

Næste kamp er mod Rødovre på mandag den 21.2. kl.1030 hjemme.

Med venlig hilsen
John