17.10.22 +70 B93 – Frem

Kære Fremmerdrenge.

Mandag i efterårsferien er ikke optimal for at stille bedste hold, når børnebørn og skader skal passes. 

Vi fik Werge med som 6. mand. 

Vejret var ideelt, svag brise og gråvejr. Vi var noget pessimistiske, da vi så deres 8 spillere hentet fra øverste hylde. 

Men vi gik til den, og efter 8 minutter førte vi 3-0! 

Først opsnappede Werge en bold midt på banen, et par træk og bolden sad sikkert op af stolpen. 

Dernæst snuppede vi igen bolden fra dem og via Brutale og 1-2 med Poul scorede Brutale lige så sikkert. MEN desværre fik han en skade i knæet, så det blev et dyrt mål. 

Nu ville Roman ikke stå tilbage, så han erobrede igen en bold, og alene med målmanden lagde han den ind med et hårdt skud. Dette havde imidlertid taget svært på ham, så gassen var gået lidt af ham senere i kampen.

Nu fik 93’erne et par lette mål, hvor opdækningen var mangelfuld.

3-2 ved pausen. 

Efter hvilet fik Kassinger meget spilletid, men backspil er vel ikke hans spidskompetence, og sammen med træthed hos de andre og som Brutale siger, Pouls flagrende løbemønster fik de reduceret. Imidlertid lynede Werges venstreben atter, og med et meget langt udspark til Poul, som hverken denne eller målmanden fik ram på, kom Jan på måltavlen!

De sidste minutter bør vores spil forbigås i tavshed, et par halve chancer og hele fejl førte til slutresultatet 7-5.

Mens vi nød øllerne, mente nogle, vi skulle have trukket os tilbage på banen. Det gør vi næste gang, vi kommer foran 3-0! 

Holdet : Jan, Brutale, Kassinger, Werge, Roman og Poul. 

Foto glemte vi.