19.05.22 Rødovre – Frem

Referat af +65 Rødovre -Frem 19.05.2022

På en lummer dag stillede vi op mod Rødovre efter de traditionelle sidste øjebliks afbud. Men vi lykkedes at skrabe 9 mand sammen , selv om det krævede omklædning i buskene for en enkelt.
Efter mange dårlige erfaringer fra tidligere kampe mod Rødovre lagde vi lidt forsigtigt ud og overlod en del spil til Rødovre , hvilket også bevirkede , at de fik et par enkelte chancer ,som de dog ikke kunne forvalte .Chancer havde vi ikke rigtig nogen af ,men efterhånden fik vi arbejdet os fornuftigt ind i kampen og holdt Rødovre stangen ind til holdlederen lod sig overliste og Rødovre
Scorede på et fladt skud fra 10 meters afstand.
Vi gik nu til pausen bagud 0-1 ,uden rigtig at have vist noget fremad i banen. I anden halvleg viste vi ,at vi er blevet et klogere hold. Vi holdt stort set Rødovre fra målchancer i størstedelen af halvlegen. Det lykkedes endda at udligne ved John Tune ,som hoppede højere end Rødovres målmand. Vi fortsatte det fornuftige spil og var rimelig komfortable med at kontrollere Rødovres hurtigløbere (de havde kun to af den slags).
Stillingen holdt sig indtil 3 minutter før tid , hvor uheldene indtraf i hurtig rækkefølge. Først undlod dommeren at fløjte et frispark til John Svensson på trods af ,at han trøje blev hevet ud som bagudblafrende sejl.Bolden blev spillet bagud og holdlederen faldt nu på den regnvåde bane og Rødovre bagspiller skød,men heldigvis havde bolden retning forbi mål. Uheldigvis ramte den en stillestående rødovrespiller og richotterede ind bag Anton.
En sidste kraftanstrengelse endte dog med et kontraangreb , hvor Rødovre fik bolden skramlet over stregen til slutstillingen 1-3 .

Indsatsen var upåklagelig især i anden halvleg. God indsats af de bagerste Arne Nielsen og John Svensson ,som havde fint styr på Rødovres angribere. Midt på banen sled Poul som sædvanlig med et par vilde tacklinger og en eller to brændte chancer. Steen spillede i starten som han plejer mere med munden end benene ,men efterhånden svingede han sig også op til en solid indsats. Mathiesen spillede en stor kamp ,dækkede godt op og kæmpede med stort hjerte,hans teknik kan vi dog ikke gøre noget ved .Angrebet bestod på skift af John Tune og genopstandne Niels, førstnævnte udmærkede sig mest ved sin scoring og vokale indsats ,når han var udskiftet. Niels udgjorde en fornuftig spilstation og kunne ved en ekstra indsats have headet
Bolden i kassen. Holdlederen indsats forbliver ukommenteret , men han havde skrabet holdet sammen.
Holdet bestod af Anton(endnu en god indsats),Arne Nielsen, Jan Mathiesen ,Niels, Poul, Steen, John Svensson, John Tune og Brutale.