70+ Skovshoved- Frem 22.5.2023

I bagende sol og ingen vind fra Øresund til at friske op tog Skovshoved imod Frem på kunstgræsset på Krøyersvej.
Med sejre i de seneste 4 kampe måtte Frem bære favoritværdigheden. Den tog de på sig, og efter 5 minutter sendte Brutale Tune i dybden, og efter et par træk, knaldede han bolden i nettet. En fin start, men selv om Frem havde bolden meget og kombinerede fint, var det svært at komme gennem hjemmeholdets kompakte forsvarskæde. Der skulle et frispark til. Bjarne spillede hurtigt til en udækket Peter, som sendte bolden op i modsatte hjørne.
Resten af halvlegen var bolden mest på Fremmerfødder, og Skovshoved måtte løbe mange skridt forgæves, og var der optræk til en omstilling, greb Roman resolut ind, eller Mathiesen reddede.  Vi skulle dog hen til sidste minut, inden der skete noget. Poul, der i Lyngby, havde brilleret med en hælaflevering, udvidede sit repertoire med et hælspark til 3-0.


I anden halvleg kunne Skovshoved slet ikke følge med. Frems flotte kombinationsspil i første halvleg, havde tæret på kræfterne, og Frem sendte yderlige 7 bolde ind bag Theil Drengsgaards afløser i skovserens mål. De var pænt fordelt over halvlegen med følgende målscorere. Brutale og Poul hver 1 Tune og Peter henholdsvis 2 og 3. En god indsats af Frem, men mod et hjemmehold, der havde svært ved at følge med.

Frem er fortsat på en 3. plads, men har mulighed for avancement, da næste kamp er hjemme mod nr.2 B93.

Kampen spilles tirsdag 30.5.23 kl. 10.30


Frems hold: Mathiesen, Poul, Bjarne, Roman, Brutale, Tune og Peter.