23.02.23+65 Lyngby – Frem

Referat af +65 Frem ´Lyngby.
På en noget ulden torsdag stillede +65 op mod en af rækkens favoritter Lyngby som har det med at tildele os nogle større øretæver. Derfor startede vi noget forsgtigt fr ikke at komme tidligt bagud. Dette lykkedes pænt hen af vejen , men 5 minutter før pausen gik det galt: Først fik Arne ikke ekspederet bolden væk på et relativt ufarligt indlæg og siden blev vi endnu engang udspillet med en 1-2 aflevering ved baglinien , hvilket betød at vi var bagud o-2 . I pausen var vi rimeligt tilfredse med indsatsen ,som varnoget bedre end tidligere kampe.
Anden halvleg startede godt da vi fik tildelt et noget gavmildt straffespark ,som Peter Sæhl sikkert satte i mål. Kort efter opstod kampens mest spektakulære episode.Man skal være godt inde i Relativitetsteorien for at kunne forklare , hvorledes vi kunne undgå at udligne til 2-2 , Det lykkedes Peter at ramme stolperne i to forsøg og målmanden i 3. forsøg fra en meters afstand .Efter denne chance fik Lyngby mere greb om spillet igen og da trætheden begyndte at sætte sine spor , fik Lyngby scoret to gange efter opdækningsfejl , der førte til bagudafleveringer fra baglinien . Så slutresultatet blev 2-4 , men sammenlignet med tidligere kampe var det et pæny resultat.
Holdet bestod af Anton , der havde mange gode redninger og en enkelt ”Anton” .Bagkæden bestod af Arne , Jan, Steen og Poul. Især de første tyve minutter spillede de med stor opmærksomhed og omtanke , selvom vi var under pres hele . Resultatet var få chancer til Lyngby.
På midten spillede Werge og referenten forholdvist solidt , men uden at fremtvinge nogen større overvægt i spillet. Fremme lå Peter og John på skift , men med svære arbejdsbetingelser.Man kunne selvfølgelig ønske at Peter havde udlignet til 2-2 , men det må han vende med Einstein.
Poul som blev tvunget til at stille op på trods af familiære corona problemer løb som sædvanligt ,men havde ikke held med alverden i dag.
En pæn indsats langt hen af vejen . Nu er to kampe til at hente de første points.