70+ KB – Frem
Efter en uge med meget sol var skyerne trukket mere op, da Frem var på besøg hos KB. Frem startede meget tøvende og havde besvær med at dæmme op for hjemmeholdet, som hele tiden havde målmanden med fremme, og spillede sig til flere langskudsforsøg. Heldigvis var Mathiesen på toppen, og sammen med træværket holdt de Frem inde i kampen. Et stolpeskud røg ud til Werge, og da målmanden var væk, tog han et enkelt træk og bragte Frem på 1-0. Herefter vekslede spillet, og Frem havde et par muligheder for at øge føringen. Det lykkedes ikke, og kort før pausen fik KB udlignet med en scoring tæt under mål.
I anden halvleg startede Frem bedst, og allerede efter fem minutter havde Brutale bragt Frem på 2-1 efter godt opspil. KB havde sværere og sværere ved at holde i bolden, og 2 hurtige bolderobringer gjorde at Peter med 2 mål kunne bringe Frem på 4-1. Herefter stod der Frem på det hele. Poul brillerede med hælafleveringer, som åbenbart forvirrede KB´erne, og efter endnu et boldtab kunne Brutale score sit andet mål til slutfacit 5-1. En flot anden halvleg af Frem, og fortjente 3 point ind på kontoen.
Frems hold: Mathiesen, Poul, Werge, Roman, Brutale og Peter.
Næste kamp er på mandag 1. maj kl.10.30 hjemme mod Brønshøj. Der er afbud fra Mathiesen og Roman, så holdet er: Anthon, Poul, Brutale, Tune, Werge, Arne F og Peter. Husk afbud hvis du ikke kan spille.
Hilsen Peter