Referat af +70 Frem – Tårnby .
Endnu en kamp på Bauhaus Volkspark med +70 holdet på banen mod Tårnby .Kampen foregik i strålende solskin , med tilsvarende høje varmegrader .
Frem lagde godt fra land uden Skipper Poul , som godt ville øve sig lidt i fodbold med de andre fremmere .Men Frems angrebsspil flød fint , resulterende i to scoringer ved John T og genopstandne mandagsbarn Bjarne Wigger .Men Tårnby svarede godt igen og udlignede til 2-2 , dog ikke uden en vis påtale fra John T .I anden halvleg kunne Tårnby dog ikke stå imod Frems konstante pres , som udmøntede sig i et par hurtige scoringer , så kampen endte med en 6-2 sejr til Frem .De bsidste scoringer effektuerede af Bjarne Wigger 2 gange og jonn T og Peter hver en gang .
Frems hold bestod af Anton på mål , hvor han afslørede en vis usikkerhed overfor flade tåhylere. Han afværgede dog et godt Tårnby forsøg til overliggeren , hvor returen gav ophav til et Frem Kontramål .
Bagude spillede referenten med rimelig sikkerhed og ro , sevom visse tilråb kunne tyde på noget andet .Ved siden af referenten spillede Werge. Med sædvanlig påpasselighed og overblik .Fremme spillede en højlydt John T med en vis effekt , men også et par kiksere . Peter fik overraskend meget ud af det oppe foran .Underligt at Tårnbyspillerne går på den samme finte år efter år .
Bjarne Wigger spiller i sædvanlig stil og pynter godt på holdet , men hænger lidt i bremsen defensivt en gang imellem .
Det varme vejr satte et vist aftryk på spilintensiteten , men Frem håndterede det bedst med et par fine scoringer til sidst .
Det skal også lige nævnes at Jan Mathiesen havde skiftet målmandstrøjen ud med dommerfløjten , hvilket han gjorde med en vis pondus . Peter vil nok sige at han ikke var hjemmedommer da Peter følte sig snydt for et straffespark .Men intet skrigeri kunne ryste Jan i hans beslutning .