Kære alle,
På denne solsbeskinnede sensommerdag i Valby hvor nogle mente at vi skulle spille topkamp mod B93, så det mest ud som om at efteråret allerede havde ramt de gamle ben og deres hoveder. Aldrig har vi haft så mange chancer…. og undladt at score. Skud på stolpen, svage skud, skud ved siden af, slet ingen skud, og tanken meldte sig efter de første 20 minutter, jamen kan vi da slet ikke score? Det kunne vi ikke i hvert fald ikke i 1. halvleg – så er det sagt. Det kunne B93, de behøvede blot 2 chancer og 2 mål til dem.
Inden kampen havde holdledelsen modtaget ønske fra et enkelt medlem, om hvilken placering og hvilken fordelingsrolle han skulle have. Vi var lidt i tvivl – mente han på banen eller var det som en slags bagstopper bag målet? Vi fulgte den første tanke, men, men…..
Nu stopper eftertanken så lad os kigge på hvordan det egentlig gik.
“Skytte” fik den første store chance efter få minutter, gik med i opspillet, men skuddet blev afværget. Så var det Peters tur nok en afværgning, så hittede Claus stolpens inderside og sådan fortsatte det med et par stolpeskud mere, men endelig fik Peter spillet Carlo helt fri skulle blot sætte foden til, men de bæster der står for græssets længde, havde ikke klippet lige der, så Carlo forsvandt i sivene eller hvad vi nu skal kalde det. Brutale havde flere chancer, men enten skød han ikke eller også bragede han langt ude fra.
Som det ofte går i fodbold når det ene hold har hele spillet, men ikke er skarpe, så scorer de andre. Det gjorde de med 2 mål i de sidste minutter af 1. halvleg. OK vi var oppe mod et klogt spillende hold, så selv om vi hang lidt med de slatne hoveder i halvlegen så var troen på at vi kunne komme igen.
Efter et par gode opspil i starten af 2. halvleg kom så forløsningen. Carlo gjorde alt godt, da han modtog en tværpasning og med et brag fra venstrebenet sendte bolden mellem venner og fjender til reducering 1-2. En lang periode gik med flere målchancer til os, men ind ville bolden ikke – pokkers også med den B93 målmand der hele tiden stod i vejen.
Da der manglede 5-6 minutter skulle alle sejl sættes ind. Det resulterede i en vovet udskiftning og bum, bum så stod den 1-4. Vi fik et mål mere, et slags trøstmål, et flot opspil mellem Peter og Brutale endte med en frispilning til Peter, og denne gang svigtede han ikke.
Det skulle jo komme – vi havde en dårlig dag – det var ikke vor dag og øllerne smagte bagefter en smule bittert, selv om solen stadig strålede over os.
Holdet var: Jan M, Brutale, Benny, Claus, Carlo, Poul, Kassinger og Peter
Næste kamp er hjemme mod ØB om 14 dage – Her har vi noget der skal bevises.
Med venlig hilsen John