25.05.22 +65 Frem-Tårnby

Referat af +65 kampen Frem – Tårnby . 26.05 .2022

Tæt på idealopstillingen , var optimismen i højsædet ved kampens start. Tårnby som er et af topholdende forventedes dog at være en vanskelig modstander. Indledningsvis var spillet jævnbyrdigt og de bedste chancer tilfaldt hjemmeholdet , men uden at score . Pludselig blev bagkæden ramt af narkolepsi og en Tårnbyspiller stod fuldstændig fri og kunne trille bolden i mål.
Hjemmeholdet forsatte dog ufortrødent og Brutale kunne spille Poul fri inde foran mål , og han scorede uden besvær.
Jævnbyrdigheden fortsatte og i halvlegens sidste minut gik hjerteklappen ned for Palle , som serverede en friløber til en Tårnbyspiller , om bragte udeholdet foran.
I anden halvleg fortsatte mønstret fra første halvleg , men vi havde ikke de store chancer , men spillet var egentlig ret fornuftigt . Midt i halvlegen røg Arne på en vildmand og Tårnby scorede til 1 -3 . dermed var kampen stort set afgjort , og da vi ikke kunne udnytte vore chancer ,på trods af et godt frisparksforsøg fra John Tune gik gassen lidt af ballonen . Tårnby trillede sig igennem til endnu et mål inden Arne Werge reducerede.Vi satsede nu hele butikken ,som dog resulterede i endnu et Tårnbymål til slutresultatet 2-5.

Indsatsen var over middel med gode præstationer af Arne Høj og Werge . Poul sled som sædvanligt.Midt i halvlegen havde Steen afluret et trick fra Tårnby og forlod banen i vrede med løfte om aldrig at spille mere. Men efter et par øl i omklædningsrummet var humøret vendt tilbage ,så han bliver nok indkaldt til næste kamp.Resten gjorde fornuftigt og Palle trods kikseren i første halvleg og det sædvanlige sygdomsbesvær , gjorde en fuldgyldig indsats .Arne var en værdifuld sidstemand , der kom i vejen for meget.

Alt i alt en godkendt indsats mod et hold , der virkede lidt bedre fysisk end os , men positivt ,at vi tilspillede en del chancer , som med en bedre udnyttelse kunne have ændret kampens forløb.

Frems hold:Anthon,Palle,Poul ,Arne,Werge,John Tune,Peter og Brutale