Referat af + 70 B93 – Frem 05.02.24

Uheldssvangre skyer lå tungt over Østerbro ved ankomsten til B93.

Omklædningsrummet mindede om ”Det tavse forår” selvom den handler om noget helt andet .

Vi stillede op med seks mand efter sidste øjebliks afbud fra Brian .

Efter en jævnbyrdig indledning , hvor holdene følte hinanden lidt på tænderne , kom B93 foran på et mål efter lidt slattent opdækning og et skud ,som ikke var helt utageligt .

Det jævnbyrdige spil fortsatte halvlegen ud og Frem var derfor bagud ved pausen .

Anden halvleg startede lovende for Frem , som havde et skud på stolpen og referenten havde et forsøg , der trillede langs mållinien .

Senere i halvlegen udlignede Poul med et glimrende skud ude fra højre side.
Herefter kunne referenten observere at B 93 bragte sig foran på hjørnespark , hvor bolden fik lov til at passere fladt gennem feltet til en modstander ved bagstolpen .

Frem spillede stadig lige op med B 93 ,og på et af vore få gennemspillede angreb , lagde referenten bolden for fødderne af Werge ,som sikkert sparkede bolden i mål til udligning .

Herefter havde Frem flere gode muligheder ,som dog ikke blev udnyttet .I et godt kontraangreb ,hvor vi var ved at spille os igennem ,valgte John T den forkerte løsning og B 93 var pludselig tre mod en og scorede let. Dette tog lidt af humøret fra Frem og efter et dilettantisk fumleri scorede B 93 endnu en gang til slutresultatet 2-4 .

Kampen var lidt af en nedtur efter to gode kampe mod Rødovre .Spillet var næsten lige så humørforladt som omklædningen inden kampen . Og præget af indbyrdes brokkeri over hvor vi burde befinde os på banen.

Holdet bestod af Jan Mathiesen på mål ,som havde en mindre heldig dag . Bjarne spillede bagest og når vi var organiseret spillede han fornuftigt , men med hang til indtagelse af sweeper rollen.

På midten spillede Werge der dog burde have lavet et mål til men som jo dog lavede en sikker scoring .Poul lavede et godt mål ,men har en tendens at lave luftafleveringer der er svære at håndtere .Referenten havde nok at gøre med at dække op og holde sammen på spillet , Havde en målgivende aflevering og et nærgående forsøg ved at løfte bolden over en fremstormende målmand , men dog forbi.
John T spillede oppe foran og var en ok spilstation , men han kan godt blive lidt overgearet i sin verbale dirigentrolle . Man kan tydelig fornemme at han har været træner.

Som tidligere nævnt var spændingsniveauet noget lavt og holdet manglede lidt glød , en tabt kamp som lige så godt kunne være vundet .