26.10.21 +70 Frem – KB

Kære alle,
På en dejlig solskinsrig mandag formiddag i Valby Idrætspark skulle vi spille den sidste kamp i efterårsturneringen mod KB. På banen med det sorte smuld var mål og toppe sat op – var vi klar? Tja delvis – “Schytte” var blevet på måtten eller sad han på potten? Carlo var ikke klar, til gengæld var Svensson klar til debut.Holdet bestod af: Jan M, Svensson, Roman, Claus, Kassinger og Peter. (se billede)
KB var også 6 mand og med en forrygende defensiv, da bare 3 mål var gået ind på dem i de foregående 6 kampe. (1 mod Tårnby og 2 mod ØB). De stod til at vinde turneringen hvis de kunne slå os, havde kun tabt en kamp på papiret til B93 hvor de ikke kunne stille hold.
Så længe kræfterne slog til gik det fint. Vi havde et par muligheder, men de afgørende øjeblikke udeblev. Så huggede de pludseligt, efter klumpspil endte bolden på en KB-fod og 0-1. Mod slutningen af første halvleg øgede de til 2-0 hvilket blev 1. halvlegs resultat.
2. halvleg var for vor del præget af en del fejlafleveringer, som gav KB muligheder, men Mathisen tog det hele. Tættest på var vi ved et stolpeskud fra Peter men så var der ikke mere i os. Kynikerne fra KB slog de gamle drenge denne dag på FREM. Som et godt eksempel på forskellen var et frispark til os tæt foran mål i første halvleg. 2 KB’ere dannede mur bare 2 meter fra bolden. Dommeren sagde ikke noget, selvom vi opponerede, derefter løb det hele ud i sandet.I 2. halvleg opstod nøjagtigt den samme situation, nu var det KB som havde chansen. Vi stillede op med korrekt afstand for at danne mur, og medens Roman og Svensson drøftede hvem det skulle stille sig tæt mod hvem, skød Storm i det gabende hul og scorede uden chance for Mathisen til 0-3. Så var den ged barberet.

Ikke helt – KB fik flere store chanser for at øge, men Mathisen klarede frisag for os. Ikke mindst i sidste minut hvor de fik straffespark. Storm skulle skyde, men Mathisen tog også den og slutfløjtet lød. 3-0 til KB, ingen af topholdene havde scoret mod dem. De blev værdige mestre af efterårssæsonen 2021 og vi blev nr. 5 ud af 8 hold.Svensson fik en god debut og Mathisen spillede en flot kamp.
“Det er som det er” siger min elskede Ellis når hun syntes at der ikke kan koges mere på den sag –
basta.Øllerne smagte godt, nu da solen stadig skinnede og vi havde en rigtig hyggelig fællesfrokost med KB’erne efterfølgende.
Efter farvel til dem holdt vi vort fællesmøde, med inviterede gæster: Selveste formanden for FOB Brian Juul, vore 2 dommere Bjarne og Niels samt vor ubestridte fan Palle.Deltagere i Vinterturnering som har meldt sig: Mathisen, Brutale, Benny, Roman, Claus, Poul, Arne Jacobi, Lassen, Peter og Kassinger.Holdledere vil blive Peter og Kassinger. Rese.
rver årets kampe i kalenderen 29.11 og 13.12.Holdledelse i forårssæsonen er ikke aftalt, men for Kassinger vil sidste sæson være vinterturneringen 2021/22.

Som afslutning på et godt fællesmøde takkede Carlo holdledelse, dommere og vor bedste fan med pæne ord og chokoladeæsker. Peter gav en ekstra øl og glæden var stor.
Tak for denne sæson.John