8-5-22 +70 Frem – B93

Referat FREM – B 93 = 4 – 1

Efter den fine sejr over KB 2 i sidste uge, skulle vi møde B93 på hjemmebanen i Valby.

Var det mon en enlig svale med sidste uges sejr eller skulle det vise sig, at den nye defensive taktik endnu engang vil blive en succes? Vi blev hurtigt enige om, at B93 stillede med et rigtig godt hold, som det ville blive svært at hamle op med. Men det blev ikke tilfældet!

    Vi spillede klogt, trak os lidt tilbage, lukkede af og slog til, når B93 mindst af alt ventede det!

Som sidst blev Brutale spillet fri og scorede sikkert langs stolpen efter et godt sammenspillet angreb. Og der skulle ikke gå lang tid før Peter fik driblet sig fri og scorede. Og ikke nok med det, så kom han igen på måltavlen, og så stod det 3-0. Lidt sløseri og manglende verbal kommunikation mellem forsvar og Mathiesen førte til en B 93 scoring. 3-1 ved pausen og fuldt fortjent efter spil og chancer.

   I pausen var holdlederne meget tilfredse med indsatsen. Taktikken blev fulgt og den ene holdleder og Kassinger havde et fantastik godt  samarbejde med hensyn til at skifte ud, når de hver især blev trætte. Kassinger var lige kommet hjem fra Kreta og holdlederen fra Berlin!

   2. halvleg fortsatte på samme måde som første. Vi (Poul) havde mange chancer og godt spil, men bolden går sjældent ind, når man skyder direkte på målmanden. Mathiesen stod godt og sikkert i målet, så 2. halvleg led lidt af måltørke.

   Men så fik Peter tilkæmpet sig et straffe kort før tid. Sidst havde Carlo brændt straffe, så den ene holdleder tog sagen i egen hård og valgte selv at sparke. Det var en god beslutning. Han løb til bolden, lavede en elegant kropsfinte, som fik målmanden til at gå til den ene side, hvorefter han (som i TV) med et kanon hårdt skud placerede bolden i midten af bolden uden chancen for målmanden og til stor glæde for tilskuerne (Palle plus et par stykker mere). Så var den kamp afgjort!

   Igen blev vores taktik fulgt og med stor succes. Eneste malurt i bægeret var, at Kassinger mente, at den gode udskiftningstaktik mellem den ene holdleder og Kassinger ikke blev fulgt i 2. halvleg. Den snart 80-årige Kassinger ville gerne spille noget mere. Og sådan noget skal man havde respekt for!!!

   Tak til vores altid gode dommer Niels, som fik sig en ekstra lille løbetur, da han have glemt fløjten i omklædningsrummet!

Holdet bestod af:

Jan M., Brutale, Poul, Peter, Kassinger og Benny.

Målscorere:

Brutale, Peter 2 og Benny.

Referent:

Benny