VM Torsdag 25-08-22

VM torsdag 25.8.
Det strålende vejr fortsatte om torsdagen, og da Frem kl. 11.30 stod klar til at møde Wales officielle landshold om en plads i kvartfinalen var temperaturen noget over 25 grader. På den hårde og ujævne bane var det svært at få spillet til at flyde og de fysisk stærke walisere sad på kampen fra start uden at tilspille sig nævneværdige chancer. 10 min før halvtid gik det igen galt med en tilbagelægning, og waliserne var i front. De øgede kort efter til 2-0, da et ufarligt langskud gik mellem hænderne på Anthon. I anden halvleg fik Frem mere spil, men det lykkedes ikke at reducere, og waliserne var tilfredse med at holde føringen, så deres kvartfinaleplads var sikret. Om eftermiddagen stod den på placeringskampe for Frem, og alle var tilfredse med at der endeligt skulle spilles på kunstgræs. Nu måtte der være basis for spil langs jorden og gode kombinationer. Modstanderen var gamle kendinge, da B93 og Brønshøj havde slået sig sammen. Skaderne og trætheden var begyndt at melde sig hos Frem, så der var ikke mulighed for udskiftning. En lige og velspillet første halvleg, med flere gode angreb og afslutninger i begge ender endte med en 1-0 føring til B93/Brønshøj. I anden halvleg ebbede kræfterne ud for begge hold, men på 2 sene scoringer til modstanderne blev dertil et nederlag på 3-0. Lige i overkanten. Humøret var dog stadig højt, da fremmerne i skyggen fra parasollerne skyllede dagens forplejninger ned.
I morgen er der kun en kamp, og det er mod HIK/Skovshoved om at undgå sidstepladsen.