+75 Frem – Brønshøj referat. 
 
Der var dømt topkamp torsdag formiddag foran Vandkulturhuset da Brønshøj gæstede Frem . Begge hold havde inden kampen maksimum point , så der var lagt op til en jævnbyrdig kamp . 
 Første halvleg endte da også 0 – 0 , men med en tendens til , at Frem var det stærkeste hold , manifesteret ved at et par gode chancer forblev uudnyttede . Men i anden halvleg lukkede Frem og især referenten op for godteposen . Peter scorede først efetr godt sammenspil med Claus . Derefter lavede referenten fire mål på stribe . Et par efter sædvanligt opspilsmønster og et på et godt fladt langskud . Slutresultatet blev altså 5-0 til Frem efter en overbevisende indsats , hvor bolden blev holdt inden for holdet med få boldtab til følge . 
  Frem havde Lassen på mål , om han troede vi skulle spille på græs vides ikke , men han havde taget havehandskerne på . Men stod ellers upåklageligt . Bagude styrede referenten , hvis han ikke var fremme og lave mål .Flere medspillere beklagede sig dog over ,at han ikke brokkede sig som sædvanlig . De var lige ved at bede om en sygemelding . 
 Roman spillede med sædvanlig pondus , men undlod dog at score på et par chancer i første halvleg .Carlo og en overraskende boldsikker Claus tullede rundt på midten og hold spillet godt i gang med sikre pasninger .Peter var konstant spilbar og afleveringsspillet var kraftigt forbedret i forhold til de seneste par kampe . Referentens rolle er omtalt tidligere og berøres ikke yderligere , men Harry Kane der passerede 100 scoringer tidligere på ugen er begyndt at kigge sig over skulderen . 
  Endelig skal det nævnes at Niels Anton var en god og myndig dommer , og hverken spillere eller Brønshøjs talstærke publikum turde kritisere hans kendelser .