Vinterafslutning 2017

Torsdag efter træningen var der dømt afslutningsfest for Masters 65 + og 32 mand var efter kampen og en øl i anledning af Bent Sylvias 77 års fødselsdag klar til at indtage Michaels fortræffelige buffet.

Efter silden redegjorde manager Peter Sæhl for sæsonen, som endte ud i en placering som nummer 4 af 10 hold, hvilket var meget tilfredsstillende taget i betragtning af truppen store rejselyst og skadesfrekvens. Dertil kom at holdet var ubesejret på eget græs. 4 sejre og en uafgjort.

Senere tog Benny Schytte over og han præsenterede på en meget underholdende måde en af holdets sponsorer -Tobakshjørnet – på storskærm. Derudover var der præmier til dommerne, supporterne og Dagmartærteholdet. Årets debutant og efterårets mål tilfaldt Brian Juul for et mål, som ikke blev dømt inde, og Kassinger fik prisen – en stor cigar- for bedste assist. Sidstnævnte var dog den eneste ryger blandt de nominerede. Carlo sluttede underholdningen med en lille quiz om EM 92 og herefter fortsatte det hyggelige samvær endnu nogle timer. 

32 personer var med til sæsonafslutningen for 65 + efterår 2017.

Michael café præsenterer menuen.

Holdleder Peter Sæhl får overrakt taktiktavle, guldnotesbog og tidsskrift om Champions League.

De to hjemmedommere Cecil og Bjarne får overrakt nye fløjter.

 

De trofaste tilskuere Torben, Steen, Kurt, Finn Hansen og Torben ( Kjell havde afbud) får overrakt nyt publikumsvenligst design.

John Kassinger får overrakt prisen får bedste assist.

Brian Juul får overrakt prisen for Årets mål (selvom det ikke blev dømt inde).

Arne Værge får overrakt prisen som Årets Fighter.