Dødsfald Benny Moebius


MINDEORD
Den 22. juni 2022 fik vi meddelelsen om, at Benny Moebius var afgået ved døden efter længere tids sygdom.
Benny blev indmeldt i  FREM  tilbage i 1945 og nåede således et imponerende 77 års medlemskab.
Benny spillede i sin ungdom på klubbens talenthold og var i 1949 med til at vinde juniorpokalen i Idrætsparken.
I 1957 debuterede Benny som back på første divisionsholdet mod KB i Parken.
Det blev kun til denne ene divisionskamp –  til gengæld spillede Benny mange kampe på klubbens 2. senior.
På lederplan var Benny ikke den mest aktive – dog blev det til et kassererjob i F.O.B.
I gennem årene har Benny været et velkendt ansigt i klublivet –  både på banen, hvor han var fast mand på klubbens Old Boys hold – og efterfølgende som deltager i  kammeratligt samvær i klublokalerne.
Benny var fast deltager på klubbens Torsdagshold – lige siden opstarten i  90’erne – både på grønsværen, hvor hans fysik altid har været enestående – og til det efterfølgende obligatoriske samvær i klubhuset.
Benny vil være dybt savnet – som den herlige og muntre gut han var.
Preben Christiansen
Bisættelsen finder sted torsdag den 30. juni kl. 13  fra Risbjerg Kapel – Høvedstensvej 66 Hvidovre