Referat af +70 Skjold – Frem
I den første kamp i sommerturneringen troppede Frem op til opgør mod Skjold .Efter diverse genvordigheder med holdopstillingen p.gr.a. overbemanding sic! Viste det sig at vi var 7 spillere og to tilskuere .Men da Skjold kun kunne stille 5 mand var det jo ok.Frem kom godt i gang og satte sig på spillet , men dog med de sædvanlige uenigheder om , hvorledes spillet skulle sættes . Frem kom foran ved skadesplagede John T , som aldrig er bleg for at score og komme med en højlydt kommentar til medspillerne .
Så kom det til et deja vû , da Skjolds målmand scorede fra en spids vinkel efter et hjørnespark .Hvilket resulterede i en større palaver .Stillingen var således 1-1 ved pausen .
I anden halvleg kippede kampen over , og Frem vandt rimelig komfortabelt med 7-3 .
Frem hold bestod af Jan Mathiesen på mål . Han kunne måske have gjort mere ved et par af målene , til gengæld tager han flere af dem som går forbi eller over . Desuden var han ved at score på et forrygende langskud fra egen banehalvdel .Bagude spillede Bjarne solidt og kom i vejen for meget . Mangler dog ind imellem modet til helt at gå med frem i hullerne .Herudover spillede Arne Høj og Poul energisk og med et pudsigt mix af usikker teknik og manglende spilforståelse . Poul lavede dog sin sædvanlige scoring . Werge spillede sit sædvanlige rolige spil med en scoring til følge . John T der puslede med tanken om afbud bidrog med fire mål og et par afbrændere af de større .Desuden virker det som om han er sponsoreret af Danske Vatfabrikker , hvis produkter medspillerne skal have i ørerne til beskyttelse mod alle hans kommentarer . De kan måske også stoppes i kæften på Trump .Referenten havde en rolig dag , med pasning af Poul og Arne , og med en scoring på et fladt skud .
Spillet som helhed skal nok strammes lidt op mod nogle bedre hold , især skal vi komme hurtigere ud af starthullerne , når vi erobrer bolden.